De unikke arkæologiske opdagelser, som ligger på jernalder- og stenalderanlægget Ringborgen på højdedraget Rispebjerg mellem Pedersker og Povlsker skal sikres som et forhistorisk kulturmiljøreservat af national betydning.
Det skriver Bornholms Tidende.
Skov- & Naturstyrelsen vil sammen med Bornholms Museum etablere en bedre visualisering og formidling af, hvad Rispebjerg rent faktisk rummer, i form af et spændende forsvarsværk umiddelbart omkring Ringborgen. Her har arkæologerne opdaget 12 cirkelformede konstruktioner dannet af vældige træpæle, der er gravet ned i jorden.
"Vi planlægger at etablere en udsigtsplatform, hvorfra man kan overskue området," siger arkæolog Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.