RØNNE - Bornholms Energi & Forsyning A/S har akkumuleret en gæld på 1,1 milliard kroner, som el- og varmeforbrugerne skal betale over de næste 25-30 år.


I selskabets årsrapport beskrives det, hvordan koncernen over en 25-30-årig periode vil kunne afvikle sin gæld. Dette kræver blandt andet, at selskabets indtægtsmuligheder i elnet og varmeselskaber ikke bliver væsentligt forringer.

Koncernens ledelse lægger ikke skjul på, at priserne skal presses op til det maksimale hos både elkunderne og varmekunderne.

“Det kræver, at koncernen i perioder vil opkræve maksimalt hos forbrugerne, ligesom alle frie pengestrømme fra datterselskaberne i perioden skal bruges på at nedbringe holdingselskabets gæld i muligt omfang”, skriver ledelsen i selskabets årsrapport.


Stor spareplan
I november meddelte Bornholms Energi & Forsyning at selskabet nedlægger 16 stillinger med henblik på at fremtidssikre virksomheden.

Nedlæggelsen af stillingerne er en del af en spareplan, som betyder, at virksomheden reducerer omkostninger med mere end 19,5 mio. kr.

Med til selskabets dårlige, økonomiske situation er, at Bornholms Regionskommune som ejer i 2008 hævede 200 mio. kr. i udbytte, hvilket har givet selskabet øgede renteudgifter og er hårdt presset på likviditeten.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU