Selv om der stadig er is på vandet på Bornholms søer og flere steder tæt på kysten, fraråder Søværnets Operative Kommando al færdsel på isen.
Der er nemlig stor risiko for, at isen ikke kan bære, og falder man i det kolde vand, kan det være livsfarligt.
"Al færdsel på isen, om det er på havet eller på søer, er med stor risiko. Jeg kan derfor kun opfordre til at overholde de retningslinjer om færdsel på isen, som lokale myndigheder har opsat langs søbredder og kyster", oplyser presseofficer i SOK, Kenneth Nielsen.
Er der ikke sat skilt op ved isen, vil politiet kunne fortælle, om det er sikkert at færdes på isen i det pågældende område.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.