Fravær af kvinder bekymrer krisecenter
Arkivfoto

Fravær af kvinder bekymrer krisecenter

AF BJARNE HANSEN / Mandag 1-2-21 - 13:47

RØNNE - Krisecenter Bornholm på Haslevej i Rønne oplever et fald i antallet af kvinder, der søger hjælp og beskyttelse under den nuværende coronanedlukning.


Markant færre henvendelser
- Vi har lige nu en ledig plads ud af fire, og vi har haft markant færre henvendelser. Det er en situation, som vi tror, hænger sammen med Corona-nedlukningen. Som tilfældet også var under den sidste nedlukning, oplever vi, at kvinderne ikke i samme omfang søger på krisecenter, måske fordi de har sværere ved at komme i kontakt med os under nedlukningen, siger Ingrid Funch Jørgensen, leder af Kvindekrisecenter Bornholm”


Svært ved at søge hjælp
Mange voldsudsatte kvinder og deres børn lever under nedlukningen sammen med deres voldsudøver døgnet rundt, og det kan ifølge Ingrid Funch Jørgensen være grunden til, at det er sværere for kvinderne at søge hjælp.

- De har ikke samme muligheder for at komme udenfor eller være alene hjemme, væk fra deres voldelige partner. Samtidig har pårørende, netværk, fagfolk osv. under nedlukningen ikke samme mulighed for at blive opmærksomme på mistanke om vold i hjemmet, konstaterer Ingrid Funch Jørgensen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU