Der er for første gang registreret giftige gasser i kloakken under bygningen med Akutmodtagelsen og i Intensivafsnittet på Bornholms Hospital i Rønne.
Hospitalsdirektør Kurt Espersen oplyser, at en kloakalarm gik i gang, da det lokale kloakfirma var ved at inspicere og rense kloakkerne i området.
”En del af kloakken bliver nu renoveret på grund af en konstruktionsfejl. Renoveringen skal samtidig forhindre, at der bliver skabt slam i kloakken, som kan skabe svovlbrinte gasser,” oplyser Kurt Espersen.
I alt er 10 medarbejdere fra hospitalet blevet syge og har haft symptomer på forgiftning. I løbet af weekenden er alle de medarbejdere, der var indlagt på Rigshospitalet med forgiftninger, blevet udskrevet, oplyser Kurt Espersen.
Læs også:
Eksperter undersøger giftsagFire personer hasteoverførtKloaklugt lukkede skadestueFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.