AARSDALE – Et glasskår menes at være årsagen til en større naturbrand ved Svenskehavn nær Aarsdale fredag eftermiddag.
Bornholms Brandvæsen blev tilkaldt kl. 16:54.
Indsatsleder Michael Grønbech-Dam fortæller, at 120 kvadratmeter krat brændte ned.
- Vi har brugt 10.000 liter vand på at slukke branden.
Det er meget tørt, og derfor skal man være opmærksom, når man færdes i naturen og ikke smide flasker og andet affald fra sig.
Vi formoder, det er et glasskår, der har startet branden, fordi det har virket som et brændglas i den stærke sol, siger indsatslederen.
Michael Grønbech-Dam opfordrer til, at man udviser forsigtighed på grund af tørken.
- Ukrudtsbrændere og strandgrill’er kan udløse en større brand, fordi ilden hurtigt kan bredde sig, når her er så tørt som i øjeblikket, siger han.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.