Kriminalforsorgen er klar til at sende 79-årige Mogens Glistrup i fængsel.
Forsorgen har hidtil udskudt de 20 dages afsoning af en gammel racismedom, fordi de frygtede for hans sikkerhed i fængslet, skriver JydskeVestkysten.
Men nu har man besluttet at lade Glistrup afsone i Vordingborg Arresthus, hvor han skulle være i sikkerhed.
Glistrup har ikke meget tiltro til, at fængslet kan yde ham beskyttelse og frygter pga. sine udtalelser om muslimer, at han skal blive overfaldet i arresten.
- Der er i allerhøjeste grad grund til at frygte for mit helbred. Men om jeg ligefrem bliver slået ihjel, tror jeg nu ikke, siger Mogens Glistrup.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.