Havet efterlod masser af tang og affald
Foto fra video: P-E Rath Holm

Havet efterlod masser af tang og affald

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 5-1-17 - 10:09

AARSDALE – Dele af hovedgaden i Aarsdale blev onsdag aften oversvømmet og havet efterlod grus og affald på gaden.

Det var en kraftig nordenvind, der satte en prop i afløbene fra Østersøen, så vandet i den østlige del af Østersøen steg til højder, der nærmede sig en hundredårshændelse.

I Nexø tjekkede fiskere deres kuttere, mens vandet stod få centimeter under kajkanten.

I Listed blev havnen oversvømmet og den lille havn i Bølshavn var helt forsvundet under havet - kun en lille rød jolle kæmpede med vandet.

Pressefotograf Poul-Erik Rath Holm har produceret en video fra hændelserne. Den kan ses via nedenstående link.

Link:
Ekstremt højvande i Østersøen





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU