Lige under halvdelen af Bornholms 1.020 hjemmeværnsfolk har valgt at fortsætte som aktive under en ny struktur.
Resten af medlemmerne skal så stå til rådighed som reserver, oplyser DR Bornholm.
Hjemmeværnet vil i fremtiden koncentrere sine aktiviteter og uddannelser om de aktive medlemmer, mens reserven kun indkaldes ved alvorlige katastrofer.
Medlemmerne af reserven beholder en del af deres udrustning, så de er klar til indsats, hvis behovet opstår.
- Det er fint, at vi finder frem til dem, der gerne vil lægge nogle timer i Hjemmeværnet og at der nu stilles større krav og forventninger til de aktive, siger chefen for Det Bornholms Hjemmeværn, major John V. Jakobsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.