Et særligt monteringshold har monteret våbenskabe hos medlemmerne i Det Bornholmske Hjemmeværn, som ønsker at have våben på deres private adresse.
Det oplyser næstkommanderende, major Torben H. Petersen.
Det er tilladt at opbevare maksimalt to tjenestevåben pr. hjemmeværnsmedlem i våbenskabet. Er der mere end to medlemmer på adressen med våben, skal der minimum opstilles to våbenskabe. Der må maksimalt opbevares fire tjenestevåben på en privat bopæl.
Det er tilladt at opbevare jagtvåben i samme skab som hjemmeværnsvåbnet, men det skal ske efter de gældende bestemmelser for opbevaring af jagtvåben.
For at undgå, at hele våbenskabet med indhold kan stjæles, er skabet fastgjort til en stabil bygningsdel.
”Efter min mening er det et rigtigt godt signal at sende til omverdenen, at vore våben ude blandt de frivillige er sikret så godt som overhovedet muligt,” lyder det fra major Torben H. Petersen.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.