RØNNE – Projektet med hospitalsklovne på Bornholms Hospital har vist sig at være en så stor succes, at besøgene fortsætter.
I efteråret lavede Danske Hospitalsklovne og Bornholms Hospital et pilotprojekt med besøg af hospitalsklovne hver anden uge på hospitalet.
Besøgene lod sig gøre med støtte fra Brdr. E. S. & A. Larsens Legat, Sparekassen Bornholms Fond samt Bornholmerflyet.dk som har sørget for at hospitalsklovnene kommer til og fra øen.
- Vi er glade for at vi nu kan fortsætte med hospitalsklovne på Bornholm. Det er vigtigt for os, som forening, at vi kan tilbyde vores besøg over hele landet og selvfølgelig også i Rønne, siger Kenneth Øhrberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.
De to hospitalsklovne, som besøger Bornholms Hospital, spreder glæde - både hos patienter og de ansatte, siger afdelingssygeplejerske Dorte Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.