Indbrud hos Taxi Nord

AF Bjarne Hansen / Søndag 28-10-12 - 07:25

Der har natten til søndag været indbrud hos Taxi Nord på Strandvejen 2 i Allinge, og der er stjålet en taxi og nøgler til fire andre taxier.

Indbruddet skete omkring ved 04-tiden.

Politiet fik anmeldelsen om indbruddet kl. 04:15, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen.

Der er ud over nøgler og taxi stjålet omkring 1.600 kroner i kontanter.

Brød ind via vagtstue
Gerningsmanden brød ind i chaufførernes vagtstue, hvorfra en dør til kontoret blev opbrudt.

Den stjålne taxi er en blå folkevogn Caravelle med Taxi Nord-logo på. Den har registreringsnummer AF 98 462.

Ole Ib Boskov fra Skadeservice Danmark på Bornholm oplyser, at firmaet omkring kl. 05:30 blev tilkaldt til afdækning.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU