RØNNE – Der er natten til onsdag begået indbrud i Hafnia Kiosken i Store Torvegade i Rønne.
Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen oplyser, at der var to gerningsmænd og at de har stjålet en vekselautomat.
- De er kommet ind kl. 01:34 ved at knuse en rude i forretningsdøren.
Der er videoovervågning, og der kan man se de to gerningsmænd. Nu skal vi forsøge at identificere dem ud fra billederne, siger Peter Jørgensen.
Vekselautomaten indeholder et større ukendt beløb.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.