Indbrud i restaurant

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-8-16 - 16:07

AAKIRKEBY – Der har været indbrud i Restaurant Gåsen i Jernbanegade i Aakirkeby.

Indbruddet er sket i tidsrummet mellem søndag kl. 21:00 og mandag kl. 10:00.

- Vi får anmeldelsen kl. 10:44. Den går på, at et vindue i facaden mod Jernbanegade er brudt op, formentlig med et brækjern.

Der er endnu ikke noget overblik over, om der er stjålet noget, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Alexander Voltov.

Politiet vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til indbruddet eller andre, som kan bidrage med oplysninger til sagens opklaring.

Bornholms Politi kan kontaktes på 45901448 eller 114.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU