Nettoindvandringen er mere end fordoblet på et år og er med til at holde hånden under øens befolkningstal
BORNHOLM – En markant stigning i nettoindvandringen har været med til at begrænse befolkningstilbagegangen på Bornholm i første halvår af 2025.
Befolkningen faldt med 92 personer mod 187 i samme periode året før. Samtidig steg nettoindvandringen fra 49 til 125 personer.
Udviklingen kommer på trods af, at flere fortsat flytter fra Bornholm end til øen. Antallet af tilflyttere faldt fra 515 til 508, mens fraflytningen steg fra 566 til 584. Dermed voksede nettoudflytningen fra 51 til 76 personer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.