Mandag eftermiddag indløb anmeldelse til Bornholms Politi om, at unge mennesker havde kastet flasker ud af en bil på Rønnevej ved Bodils Kirke.
I løbet af samtalen mellem anmelder og politiet, kom de unge mennesker imidlertid tilbage til stedet og ryddede op efter sig, da de havde indset, at det de havde gjort, var helt forkert.
De undgik dog ikke at indkassere en kraftig formaning af politiets patrulje, fremgår det af døgnrapporten hos Bornholms Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.