En 65-årig mand fra Odense er ved Retten på Bornholm idømt en bøde på 70.500 kroner for at have kørt galt i spirituspåvirket tilstand.
Den 65-årige er desuden frakendt kørekortet i tre år.
Den 24. april påkørte manden en husmur i Nørregade i Allinge, lige som han med en promille på 2,23 havde kørt mellem Strandvejen i Allinge og Netto i Allinge.
Bornholms Politi fik anmeldelsen om uheldet omkring kl. 18:20, hvopr vidner kunne fortælle, at bilen var forsvundet fra stedet, uden at føreren gav sig til kende.
Vidnerne kunne beskrive bilen og dele af registreringsnummeret, og derfor kunne en politipatrulje relativt hurtig finde frem til bilen og dens fører.
Bøden på 70.500 kr. skyldes, at færdselsbøder er indtægtsbestemt, oplyser Retten på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.