Fire bornholmere kæmper for at få Bornholm repræsenteret i Realdania, der er en af Danmarks største fonde og forvalter 30 mia. kr.
Der er valg til repræsentantskabet 30. november i Bella Centeret.
- Bestyrelsen har undsagt bornholmsk repræsentation til de 21 pladser der tildeles nordøst Sjælland, København og Bornholm, fortæller revisor Erik Hansen.
Sammen med arkitekt Birgit Stoltz Andersen, direktør Henrik Espersen og gårdejer Niels V. Kofoed stiller han op til valget.
- Vi vil påse, at Realdanias afkast bliver anvendt, så yderdistrikter som Bornholm får den andel af afkastet, som Bornholm har bidraget med, siger Erik Hansen.
Han opfordrer de ca. 2.500 medlemmer af Realdaniafonden på Bornholm til at møde op eller afgive fuldmagt.
Koordination af fuldmagter sker via Rønne Revision.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.