Kristendemokraterne vil skåne driften og mener, at kommunens mange anlægsønsker bliver den store udfordring
RØNNE – Kristendemokraterne går til budgetforhandlingerne med et driftsoverskud på 96,3 millioner kroner og advarer mod at spare yderligere på driften for at finansiere nye anlæg.
Der er allerede budgetteret med anlæg for 68,9 mio. kr., mens nye ønsker udgør yderligere 45,1 mio. kr. Flere store projekter er desuden på vej.
Frygter pres på erhvervslivetKD's Niels Chresten Andersen mener, at et anlægsbudget på 130-140 mio. kr. er urealistisk.
– Jeg har alene ca. 3 mio. kr. ekstra til nye anlægsudgifter, og jeg har vanskeligt ved at forsvare yderligere besparelser på driften, siger han.
Han peger samtidig på, at det bornholmske erhvervsliv de kommende år også skal håndtere energiøen, forsvaret, beredskabet og private investeringer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.