Den 28-årige bibliotekar Claus Frederiksen fra Bornholm har klaget til statsadvokaten over et ubehageligt møde med ordensmagten i Randers og en nat i politiets varetægt.
Han var torsdag på besøg hos en kammerat i Randers. Her blev han anholdt af to betjente i civil på et diskotek, mistænkt for at have taget stoffer på toilettet.
Han blev anbragt i detentionen, da han ikke ville oplyse sit personnummer og nægtede at forlade diskoteket.
"Den måde, de talte til mig på, var bare så nedladende. Jeg følte mig virkelig kriminaliseret, uden jeg havde gjort noget," siger Claus Frederiksen til Randers Amts Avis.
Politiet i Randers bekræfter, at manden har været anholdt og tilbragt natten i detentionen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.