En 37-årig mand fra Pedersker er varetægtsfængslet frem til 23. august, sigtet for at have stukket en 26-årig genbo flere gange med kniv fredag aften.
Den sigtede nægter sig skyldig, og forklarede i grundlovsforhør lørdag eftermiddag, at han var flygtet fra sin bopæl, da den 26-årige og nogle af dennes venner havde smadret vinduer og indbo i hans hus.
Den 26-åriges snitsår på den ene hånd og mave var ifølge den 37-åriges forklaring sket under hærværket.
Under grundlovsforhøret kom det ifølge P4 Bornholm frem, at balladen mellem parterne skyldtes uenighed om en fest med høj musik.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.