Bornholms tidligere amtsborgmester Knud Andersen (V) fortryder, at han med kommunefusionen gik tilbage til kommunalpolitik.
- Jeg skulle på det tidspunkt have fundet et andet sted at slå mine politiske folder, siger han i et interview med TV 2/Bornholm i anledning af at han nu forlader kommunalbestyrelsen.
Knud Andersen, der inden han blev amtsborgmester var borgmester i Hasle Kommune, stillede op til valget som Venstres kandidat som regionsborgmester, men posten gik til Thomas Thors (S) pga. konstitueringen mellem Socialdemokraterne og Borgerlisten.
Almindelig kommune- Bornholms Regionskommune blev for meget en almindelig kommune. Socialdemokraterne og Borgerlisten ønskede Bornholm som en almindelig kommune - og i dag er vi reelt en ganske almindelig kommune. Det er dårligt for Bornholm, siger Knud Andersen i interviewet.
Knud Andersen stillede også op som borgmesterkandidat ved det seneste kommunalvalg - men her gik posten til Bjarne Kristiansen (I).
Han vil i fremtiden konsentrere sit politiske virke i regionsrådet i Region Hovedstaden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.