SVANEKE – Bornholms Regionskommune iværksætter snarrest planlægningen for et blandet boligområde ved Svanevang i Svaneke.
Svaneke Shipping ApS har erhvervet flere ejendomme langs Korshøje. To af ejendommene ønskes udtaget af det nuværende erhvervsområde Svanevang med en ny lokalplan, der gør det muligt, at der bygges boliger.
Teknik- og Miljøudvalget har godkendt, at der i en eksisterende boligbebyggelse bliver én helårsbolig og fire små fritidsboliger. En bevaringsværdig tidligere savværksbygning på 2,5 etager indrettes med to helårsboliger i stueetagen samt tre-fire boliger uden helårspligt i overetagerne.
Byforeningen Svanekes Venner er indforstået med projektet på grund af den nuværende boligsituation i Svaneke, hvor der er en stor mangel på helårsboliger.
Det kommende planlægningsarbejde forventes iværksat i løbet af efteråret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.