Den indgåede aftale om snerydning, der er lavet mellem Bornholms Regionskommune og en række ældre, er med stor sandsynlighed ulovlig.
Dét vurderer juraprofessor Peter Pagh-Rasmussen fra Københavns Universitet.
- Kommunen har efter min opfattelse slet ikke nogen lovhjemmel til at lave aftalen. Umiddelbart forekommer det mig nærliggende at få kommunaltilsynet til at kigge på sagen, da ydelsen er i modstrid med kommunalfuldmagten, siger han til Bornholms Tidende.
Formanden for Ældre- & Handicapudvalget, Jacob Kjøller (Kons.) mener aftalen er lovlig. Han er samtidig tilfreds med aftalen, selvom et stort antal ældre blev snydt for snerydningen, selvom de har betalt 671 kr. for at få arbejdet gjort af kommunen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.