RØNNE - Det samlede regnskabsresultat for Bornholms Regionskommune i 2019 udviser et overskud på 13,5 millioner kroner.
Der er bedre end end forventet, idet der oprindeligt var budgetteret med et underskud på 13,4 mio. kr.
Af kommunens regnskab fremgår, at resultatet har været påvirket i positiv retning af en række tiltag som blev iværksat i foråret. Blandt andet blev der indført stop for visse anlægsprojekter og et delvist ansættelsesstop.
Der er afholdt anlægsudgifter for 67,8 mio. kr. Det oprindelige budget havde et forventet forbrug på 83,8 mio. kr.
På forsyningsområdet er der et underskud på 24,0 mio. kr., imod oprindeligt budgetteret overskud på 5,8 mio. kr., hvilket kan henføres til iværksættelse af anlægsinvesteringer på 14 mio. kr samt tvisten med Rønne Vand & Varme a.m.b.a. om afregningsprisen, som har betydet færre indtægter samt udgifter til advokathonorarer, fremgår det af årsrapporten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.