Konflikt lukker Bornholms Lufthavn
Arkivfoto

Konflikt lukker Bornholms Lufthavn

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 27-8-22 - 12:09

RØNNE - En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Bornholms Lufthavn betyder, at lufthavnen er lukket.


Ifølge Bornholms Lufthavn er den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt driftsmedarbejderne, der er organiseret i 3F.

Medarbejderne står blandt andet for sikkerhedstjek.

Konflikten brød ud fredag, da de ansatte nedlagde arbejdet.

Bornholms Lufthavn drives af staten.


DAT hårdt ramt
Flyselskabet DAT, der beflyver flere indenrigsruter til og fra Bornholm, er hårdt ramt af konflikten og dens konsekvenser, oplyser den kommercielle chef for DAT, Robert Rungholm.

- Da vi ikke ved, hvad der kommer til at ske i lufthavnen eller hvad udsigterne er, har vi besluttet at lukke ned for alt salg af nye billetter på alle afgange til og fra Bornholm til og med onsdag den 31. august. Så snart lufthavnen melder en plan ud så åbner vi selvfølgelig op igen, siger Robert Rungholm.

Han beklager meget overfor alle de rejsende, der bliver berørt.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU