NEXØ – Konkursboet efter Superspar Nexø ApS under tvangsopløsning forventes afsluttet uden, at der bliver dækning til kreditorerne.
Der afholdes afsluttende skiftesamling i Skifteretten på Bornholm 1. juli. Her vil boet blive sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke er midler ud over det, der går til dækning af omkostningerne ved behandlingen.
Selskabet, der havde adresse på Torvet 11 i Nexø, var ejet af Egon Jensen Mondrup og Charlotte Jensen Mondrup gennem Spar Gudhjem ApS.
Superspar Nexø ApS beskæftigede sig primært med udlejning. I det seneste regnskab for perioden 1. maj 2022 til 30. april 2023 fremgår det, at selskabet havde et overskud på 34.460 kroner og en egenkapital på 425.961 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.