Østkrafts afgående direktør Poul Erik Sjøberg ville stille op til kommunalvalget for De Konservative - både på Bornholm og i Greve
Efter et par år i en topstilling på Bornholm føles det åbenbart naturligt at bære flere kasketter:
Den kommende politiker in spe har indtil i dag været kandidat for de Konservative i Greve og på Bornholm, men da det jo er en umulig situation, har Sjøberg i dag valgt at satse på en fremtid i Greve.
"Af familiemæssige årsager," siger han til DRBornholm.
Poul Erik Sjøberg ser ikke noget problem i, at han har spillet på to heste:
"Opstillingslister skal jo først indsendes til Indenrigsministeriet omkring 1. august."
Sjøberg var nummer fire på de Konservatives liste til kommunalvalget på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.