Kræver planer for svinestalde stoppet
Arkivfoto

Kræver planer for svinestalde stoppet

AF BJARNE HANSEN / Fredag 24-4-20 - 15:30

RØNNE - Enhedslisten på Bornholm kræver at Bornholms Regionskommune stopper alle tilladelser til udvidelse af svinebrug, indtil de de sundhedsmæssige forhold er afklaret.


Baggrunden for kravet er, at en stor hollandsk undersøgelse advarer om øgede sundhedstrusler for naboer til svinefarme.

Specifikt opfordrer Enhedslisten kommunen til at sætte alle ansøgninger i bero, indtil miljøminister Lea Wermelin (S) kan fremlægge resultaterne af den netop igangsatte undersøgelse af de sundhedsmæssige udfordringer, der kan være forbundet med at bo i nærheden af store svineproduktionsanlæg.


Aktuelt gælder udvidelser på Dalegård i Hasle, Kirkelunde i Nyker, Vellensbygård i Nylars, Ågård i Pedersker, Gamlevældegaard i Melsted og Smørengegård i Vestermarie.

Undersøgelser fra udlandet har påpeget en sammenhæng mellem koncentrationen af endotoxiner i luften og forskellige luftvejssygdomme i befolkningen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU