Derfor søges kommunen om 590.000 kr. til keramisk værk på Bornholms Museum i Nexø
NEXØ – Statens Kunstfond har endnu ikke givet hverken tilsagn eller afslag om støtte til et stort keramisk værk, der skal indgå i Bornholms Museums nye afdeling i Nexø.
Kunstnerfællesskabet Ødeland søger Bornholms Regionskommune om 590.000 kr. til værket, der blandt andet omfatter en keramisk signaturvæg på fem gange syv meter.
Det samlede budget er på 797.000 kr. Projektet har 92.000 kr. i egenfinansiering og 115.000 kr. i medfinansiering fra Bornholms Museum og Spolia Arkitekt.
Der er desuden søgt støtte hos andre fonde, men der er foreløbig ikke modtaget tilsagn.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.