Kvinde mister kørekortet efter spritkørsel
Illustrationsfoto

Kvinde mister kørekortet efter spritkørsel

AF BJARNE HANSEN / Mandag 14-9-20 - 14:21

HASLE - En 53-årig kvinde fra Hasle er ved Retten på Bornholm blevet frakendt kørekortet i tre år samt idømt en bøde på 3.000 kroner.


Årsagen er, at kvinden har kørt bil med en alkoholpromille på 1,22.

Kvinden blev rutinemæssigt standset 27. juni kl. 03:39, hvor hun var fører af en personbil ad Haslevej i Rønne.

Da en test viste tegn på, at hun var beruset over det tilladte, blev hun anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve til sagen.

Det er denne prøve som har påvist en alkoholkoncentration i blodet på 1,22 promille.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU