Kvinde spillede for høj musik i Nexø
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Kvinde spillede for høj musik i Nexø

AF BJARNE HANSEN / Mandag 5-9-22 - 09:11

NEXØ - Natten til søndag modtog Bornholms Politi en henvendelse om høj musik fra en fest på Vestre Strandvej i Nexø.


En patrulje kørte til adressen, hvor de traf en 26-årig kvinde, som ville dæmpe musikken.

Senere på natten modtog politiet flere henvendelser om fortsat høj musik fra stedet, hvorfor en patrulje atter kørte til adressen. Her traf de igen den 26-årige kvinde og bad hende om at slukke musikken.

Patruljen gjorde derudover kvinden bekendt med, at såfremt de måtte køre til adressen igen grundet for høj musik, ville musikanlægget blive beslaglagt. Dette var kvinden indforstået med, og hun ville sørge for at slukke musikken.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU