NEXØ - 45-årig kvinde fra Nexø er tiltalt for spirituskørsel med påstand om frihedsstraf.
1. marts kl. 13:35 førte kvinden en varebil ad Vestre Strandvej i Balka efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under kørslen oversteg 0,50 promille, ligesom tiltalte undlod at udvise agtpågivenhed, hvilket medførte, at hun påkørte en lygtepæl i venstre side af vejen med materiel skade til følge.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frakendelse af førerretten til at føre motordrevet køretøj, hvortil kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i tre år.
Der er desuden nedlagt påstand om konfiskation af varebilen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.