Kvindelig bilist uden kørekort

AF Bjarne Hansen / Torsdag 3-5-12 - 10:46

En 52-årig kvinde kørte onsdag eftermiddag sin bil ad Almindingsvej i Rønne, selvom hun er frakendt kørekortet.

Ifølge politiet kørte kvinden med en hastighed på 69 km/t, hvor hastighedsgrænsen var 50 km/t.

Hun blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven - både for hastighedsforseelsen, og fordi hun kørte bil i frakendelsestiden.

Kvinden blev taget i en færdselskontrol, som politiet afholdt mellem kl. 07:00 og 15:00 flere steder på øen.

Her blev 14 biler standset. Ud over den 52-årige kvinde blev fire personer sigtet for hastighedsovertrædelser og to blev sigtet for at køre med håndholdt mobiltelefon.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU