AAKIRKEBY – Den flugtbilist, som onsdag eftermiddag påkørte og forvoldte skader på et hus i Aakirkeby, har meldt sig selv til politiet.
En 32-årig kvinde meldte sig onsdag aften telefonisk, efter at sagen var blevet omtalt i pressen, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Alexander Voltov.
Uheldet skete ved 15-tiden, og ved påkørslen skete der skader på grundmuren på Nybyvej 6.
Politiet har fået forklaret, at kvinden efter uheldet gik i panik og kørte fra stedet.
Hun har forklaret, at uheldet skyldtes, at hun mistede kontrollen over bilen på grund af det glatte underlag.
Kvinden er bosat i lokalområdet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.