AAKIRKEBY – En 50-årig kvindelig turist blev lørdag eftermiddag kørt ned af en bil på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Aakirkeby.
Kvinden slap med lettere kvæstelser og blev i ambulance bragt til observation på Bornholms Hospital i Rønne, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Kim Pedersen.
Ambulancen og politiet fik anmeldelsen om uheldet kl. 15:37 via Alarmcentralen.
- Påkørslen skete, da en 32-årig mandlig bilist fra Rønneområdet bakkede ud fra en parkeringsbås, og overså den kvindelige fodgænger, som blev ramt, siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.