Et lægefly til Bornholm indgår i de anbefalinger, som en ekspertgruppe under Sundhedsstyrelsen har anbefalet som en del af det fremtidige akutberedskab.
Lægefly kendes bl.a. fra Australien, hvor læger og sygeplejersker i et specielt fly betjente små samfund i isolerede landområder.
Ifølge Den Almindelige Danske Lægeforenings hjemmeside er ekspertgruppens 28 anbefalinger konkrete og med bl.a. fire lægehelikoptere fordelt over landet, lægefly til Bornholm og optimal udnyttelse af de telemedicinske muligheder.
Blandt anbefalingerne er også, at der skal ske en afklaring af de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne og, at der skal sikres sammenhæng og samarbejde mellem de enkelte elementer i akutbetjeningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.