RØNNE – Lægeklinikken på Bornholms Hospital har endnu ikke kontaktet alle patienter, som mistede deres læge for tre måneder siden.
Omkring 2.600 borgere i Rønne stod 1. maj uden fast læge, fordi lægerne Torben Strømann-Møller og Lisbeth Brigsted lukkede deres praksis i Store Torvegade i Rønne.
Region Hovedstaden oprettede en midlertidig lægeklinik på hospitalet i Rønne. Patienterne fik besked om, at de ville blive kontaktet med hensyn til adgangen til patientjournaler.
Men nu, snart tre måneder senere, er det ikke sket i alle tilfælde. Det gælder også patienter, som for eksempel skal til kontrol hver tredje måned.
- Informationsniveauet er meget, meget ringe, konstaterer en af de patienter, som har sukkersyge – og snart skal til helbredskontrol.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.