ØSTERMARIE - Bornholms Brandvæsen har sendt flere slukningskøretøjer til en gårdbrand på Glappevej i Østermarie.
Alarmen indgik kl. 16:34 og lød på bygningsbrand.
Indsatsleder Kim Riis fortæller, at branden udviklede sig hurtigt.
- Branden opstod i en længe med halm. Der var ca. 50 minibigballer, så der var næring til ilden.
Den længe er udbrændt og så er der sket skader på en sammenbygget længe.
Der var heldigvis ingen dyr på gården, siger Kim Riis.
![]()
Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt.
- Når vi er færdig med efterslukningen, så bliver stedet afspærret, og så skal politiets tekniker undersøge brandårsagen i morgen, siger Kim Riis.
![]()
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.