BORNHOLM - Sneberedskabet på Bornholm fungerer ikke godt nok, mener formanden for Bornholms Landbrug & Fødevarer, gårdejer Lars-Ole Hjorth-Larsen.
Ønsker regulativ ændretKonkret foreslår han, at politikerne i Bornholms Regionskommune ændrer sneregulativet, så det kommunale sneberedskab ikke kun rydder sne på vejene mellem kl. 06:00 og 18:00.
- Der bliver simpelthen nødt til at være indbygget en meget større fleksibilitet i sneberedskabet, som kan sikre at samfundet kan holdes i gang, også når der kommer sne i en uges tid, og også om natten, mener Lars-Ole Hjorth-Larsen.
Afhentning om nattenSom eksempel nævner formanden, at landbrugsbedrifterne får afhentet mælk og slagtesvin hver dag uanset vejret og ofte meget tidligt om morgenen.
- Slagtesvinsafhentningen starter typisk kl. 04:00 om morgenen, og så nytter det ikke meget at sneberedskabet først starter kl. 06:00, konstaterer Lars-Ole Hjorth-Larsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.