RØNNE – En trækker fra vognmandsfirmaet O.V. Jørgensen A/S i Hundested tabte fredag formiddag en trailer på Munch Petersens Vej i Rønne.
Politiet fik anmeldelse om uheldet kl. 10:17, og spærrede straks vejen, da der var fare for at traileren ville vælte.
Det lykkedes at løfte traileren med en tilkaldt mobilkran, og traileren blev efterfølgende trukket væk med en af BornholmerFærgens trailertrækkere.
På grund af uheldet var vejen spærret i omkring en halv time og blandt andet BATs bybus måtte finde en alternativ rute.
Vagthavende ved Bornholms Politi Henning Siezing oplyser, at politiet nu undersøger årsagen til uheldet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.