Late Night i butikscenter

AF Bjarne Hansen / Mandag 19-3-12 - 22:47

SnellemarkCentret i Rønne får 30. marts besøg af sangeren Joakim Tranberg, som skal underholde om aftenen.

Butikscentret holder nemlig Late Night, og butikkerne holder åbent til kl. 21.

Bornholmeren Joakim Tranberg deltog i Melodi Grand Prix 2010 med sangen "All About A Girl".

Joakim Tranberg blev Danmarks-berømt, da han som 19-årig var med i programmet "Elsk mig i nat" på Kanal 5 i 2008. Han vandt konkurrencen og scorede dermed en rolle i 80'er-musicalen "Elsk mig i nat" på Gasværket, hvor han spiller sammen med bl.a. Jimmy Jørgensen og Szhirley.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU