Bornholms Brandvæsen blev torsdag kl. 20:25 alarmeret til en mindre brand på Plejehjemmet Slottet i Rønne.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen fortæller, at der var ild i en plastikpose i en affaldsspand og røgudvikling.
”Det er formentlig en, der har tømt et askebæger i posen. Ingen er kommet til skade, og brandvæsnet har styr på det,” siger vagtchefen.
Brandvæsnets indsatsleder, Flemming Jensen oplyser, at plasticposen var på en beboers værelse.
"Posen smeltede, og der kom en del røg på værelset. Røgalamen gik i gang, og personalet sørge hurtigt for at beboerne blev flyttet, så der skete ikke noget," siger indsatslederen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.