PEDERSKER - Pedersker Fjernvarme ApS er kraftigt udfordret på økonomien, viser årsregnskabet for 2021.
Intet overskudÅrsresultatet er på 0 kroner og egenkapitalen opgjort til 60.455 kr.
I regnskabet skriver ledelsen, at selskabets likviditet er begrænset og selskabet har aktuelt ingen trækningsrettigheder i bank.
”Selskabets likviditet afhænger af tidspunktet for indbetaling fra forbrugere samt udbetaling til leverandører, ydelser på optagne lån, foretagne investeringer mv.”, skriver ledelsen.
Kan få aftale med kreditorerDet er ledelsens vurdering, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til fortsat drift og alternativt vil kunne indgå aftale med kreditorer, långivere m.fl. om henstand med betaling såfremt dette måtte blive nødvendigt eller opnå låntagning i pengeinstitutter.
”Måtte disse muligheder være udtømte, har selskabets ultimative ejer afgivet erklæring på at ville tilføre de for fortsat drift nødvendige midler eventuelt via andre selskaber som ejes af den ultimative ejer”, hedder det i ledelsens beretning.
Selskabet blev stiftet i 2016, for at kunne levere fjernvarme til beboerne i Pedersker. Varmeværket er et flisbaseret varmeanlæg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.