To mænd fra Bornholm, på henholdsvis 23 og 21 år, har tilstået 35 tyverier og indbrud.
Det drejer sig om tyverier af biler og tomme flasker samt indbrud i institutioner i Nexø og flere sommerhuse, oplyser vicekriminalinspektør, Peter Jørgensen.
Begge mænd blev anholdt onsdag eftermiddag. Denne ene af mændene blev taget på fersk gerning i en stjålet bil, mens den anden anholdt i spillecaféen i SnellemarkCentret.
De to mænd er kendt af politiet fra tidligere kriminelle forhold.
- Vi har haft mistanke til dem gennem den seneste uge. Bl.a. på baggrund af vidneudsagn fra de steder, hvor de har afsat de tomme flasker, siger Peter Jørgensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.