Op til 1.000 deltagere kan samles til koncerter ved campingområdet – men kun i dagtimerne
ALLINGE – Bornholms Regionskommunes nye lokalplan for festivaler på Nordlandet giver mulighed for at afholde lejrkoncerter i tilknytning til Folkemødets campingområde.
Der udpeges et særligt område, hvor der kan afholdes koncerter med op til 1.000 deltagere. Området bygger på den tidligere Ung Agenda-camping, og lokalplanen skal understøtte lejrlivet og fællesskabet blandt især unge deltagere under Folkemødet.
For at begrænse generne må koncerterne kun afholdes mellem klokken 10 og 22. Ifølge lokalplanen skal de fungere som et supplement til Folkemødets dagsprogram og ikke udvikle sig til et nattelivstilbud efter de øvrige arrangementers afslutning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.