Lokalveje svært fremkommelige

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 19-3-13 - 09:06

Der er kraftig snefygning over hele øen og nogle lokalveje er svært fremkommelige, oplyser kommunens vintertjeneste.

Snerydning på det overordnede vejnet pågår og alle overordnede veje er åbne og farbare.

Snerydning på lokalveje pågår. Den kraftige snefygning gør, at flere af de mindre veje fyger til, kort efter sneplovene har været igennem.

De veje som er værst udsat for snefygning er veje i nord- sydgående retning, og her kan de værst udsatte lokalveje nu være svært fremkommelige.

Der er generelt meget ringe sigt og sneglatte veje, som følge af nedbør og snefygning, oplyser Hasse Hallberg, vagthavende ved Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU