RØNNE – Bornholmslinjens reservefærge M/F Povl Anker har siden nytår været indsat på fire afgange, hvor hurtigfærgerne ikke har kunnet gennemføre sejladsen. Alle fire var i januar.
Til sammenligning blev færgen anvendt 26 gange i løbet af 2025.
Del af statens beredskabM/F Povl Anker indgår som en del af det beredskab, Bornholmslinjen er forpligtet til at opretholde gennem kontrakten med staten.
Formålet er at sikre, at passagerer og gods fortsat kan transporteres til og fra Bornholm, selv når de ordinære færger må aflyse.
I den nuværende statslige færgekontrakt er der afsat omkring 30 millioner kroner årligt til reservefærgen M/F Povl Anker.
Stabil i hårdt vejrSelvom Povl Anker er langsommere end hurtigfærgerne, er skibet kendt for sin stabilitet i hårdt vejr og sin evne til at transportere både passagerer og gods over længere afstande.
Færgen blev leveret til BornholmsTrafikken i december 1978 og har gennem årtier været en central del af færgeberedskabet til og fra Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.