En 34-årig mand gik onsdag aften amok i Cimber Airs fly fra København til Bornholm.
Manden forulempede personale og passagerer verbalt, da det viste sig at flyet ikke kunne lande i Bornholms Lufthavn og returnerede til Kastrup - og han ikke måtte bruge sin mobiltelefon.
Den 34-årige er nu sigtet for overtrædelse af luftfartsloven, da han opførte sig truende overfor både passagerer og personale, der vurderede, at manden kunne blive voldelig, oplyser vagthavende ved Kastrups Lufthavnspoliti til TV 2/Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.