Mand anholdt for brandstiftelse i Tejn
Foto: Presse-fotos.dk

Mand anholdt for brandstiftelse i Tejn

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 5-5-21 - 17:37

TEJN – En mand er onsdag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen.


Bornholms Brandvæsen blev kl. 15:52 alarmeret til et rækkehus på Blommestien i Tejn.

- Der var ild inden i huset, og der er en del brand- og sodskader. Observationer på stedet gør, at vi har anholdt beboeren, og sigtet ham for brandstiftelse.

Han skal afhøres, inden vi kan sige mere, lyder det fra vagthavende.

Politiet skal foretage tekniske undersøgelser på stedet for at klarlægge årsagen til branden.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU